Historie:

Baggrunden for hele projektet var en beslutning i Tårnby FDF/FPF´s forældre- og vennekreds. Her vedtog man at arbejde for at skaffe midler til anskaffelse af en hytte, og i 1969 vedtog man at oprette en hyttefond,i begyndelsen af 1971 havde fonden samlet de første 10.000 kr. sammen. I begyndelsen af 1971 blev man tilbudt 2 tidligere feriehuse ved Karlstrup Strand. Samtidig havde man kik på grunden på Særløse Overdrev.
Den 10. marts 1971 blev det vedtaget at købe dels nogle brugte huse i Karlstrup, og dels grunden i Særløse. Man budgetteret med, at hele projektet kunne gennemføres for ca. 182.490 kr. + en masse arbejdstimer.
Kontrakten om købet af husene i Karlstrup Strand blev imidlertid underskrevet allerede d. 14. april 1971, idet købet var betinget af, at husene blev fjernet hurtigt, da nyt byggeri skulle i gang.
Grunden er på godt 8.000 kvadratmeter og er en af syv parceller med et stort fællesareal i midten. I alt en udstykning på 25 td. land. Udstykningen ligger i umiddelbar tilknytning til store skovområder og er fredet.
Den 11. okt.1971 udstedes byggetilladelsen af Hvalsø Kommune, men udstykningen godkendes først endeligt i Landbrugsministeriet i begyndelsen af 1972.
Husene i Karlstrup Strand skulle imidlertid fjernes hurtigt, og lørdag den 8. april 1971 samledes det første lille arbejdshold, som blev stammen til en kreds af trofaste venner, som hver lørdag i 5½ år har taget en tørn med byggeriet.
Da flytningen af husene hastede, indgik man d. 12. nov. aftale med Special-Transporten om flytningen af husene, således at de to hovedbygninger transporteredes adskilt i flader, mens de to sovefløje blev gennemskåret på langs og transporteret ”hele” til Særløse.
Fundamenterne til sovefløjene blev støbt i august, og sidst i november 1971 stod de to sovefløje atter samlede på fundamenterne i Særløse, medens hovedbygningerne måtte overvintre oplagrede langs stammerne i skoven.
I løbet af 1972 kom man også i gang med at støbe fundamentet til midterfløjen og samtidig arbejdede man intenst på at gøre den ene sovefløj klar, så arbejdsholdet kunne rykke ind fra ”Undulaten”, en kasseret varevogn, hvor man mange gange tænderklaprende havde indtaget sin medbragte mad.
I sommeren 1972 arbejdedes på midterfløjen, og d. 7. okt. blev spærene sat op, og der blev indbudt til rejsegilde.
I vintermånederne 1972/73 blev de to sovefløje nogenlunde færdige med lys og varme, midterfløjen fik skillevægge og ydermurene blev lukket til.
I foråret 1973 blev den store trixtank lagt ned og kloakledningen med brønde bragt i orden, ligesom der blev arbejdet med forskalning og isolering af midterfløjen.
Herefter satsede man på at gøre hovedbygningen klar fra den sydlige ende med lederværelse, toiletter, opholdsstue og køkken. På denne måde fik man halvdelen af lejren færdiggjort i efteråret 1974.
I vintermånederne 1974/75 startede man så på arbejdet med den nordlige halvdel af hoved-bygningen. Sideløbende hermed fik hele lejren ny tagbelægning, køkkenet blev færdigmonteret og det første inventar begyndte at komme.
Sideløbende med at der blev arbejdet på lejren, gik en kreds af forældre og venner i gang med at frembringe den nødvendige egenkapital til Hyttefonden. Fra vintersæsonen 1971/72 til og med vintersæsonen 1975/76 afholdt man hver uge bankospil med op til 240 deltagere.
Resultatet heraf har været overmåde fint, og de samlede anstrengelser har bevirket, at vi den 18. sept. 1976 kan indvie en dejlig lejr, som hviler på et sundt økonomisk grundlag.
Da Egegården blev taget rigtigt i brug i 1976, fremstod den som en sommerlejr, der skulle bruges som helårslejr. Den må oprindeligt være opført midt i 30´erne, for under gulvbrædderne lå der aviser fra begyndelsen af 30`
I de første 25 år skete der en stadig forbedring af lejren, dog med stor respekt for økonomien. Når der var et årsoverskud, var der råd til nye materialer, arbejdskraften var endnu frivillig og gratis arbejdskraft fra ”gamle” FDF’ere, nuværende FDF/FPF’ere og mange forældre. Vi fik langsomt acrylforsatsruder, lofterne sænket og effektivt isoleret i den midterste høje del, senere blev taget taget af sovesalene, så man kunne isolere ovenfra.
Det billige, ofte genbrugsinventar blev udskiftet med nyt, mere effektivt inventar, der naturligvis var tilsvarende dyrere.
Madrasserne i køjerne blev over en årrække udskiftet med en betydelig dyrere model, 5, 7-10 om året, for man stiftede ikke gæld.
Slidtagen satte ind, nyt køleskab, ny fryser, nyt elkomfur, ny emhætte, en storkøkken opvaskemaskine, nye lamper, overdækket køkkengård, brændeovn og nye bord-bænke i en svær kvalitet, der kunne tåle at blive brugt af unge mennesker.
Nødvendigt viste det sig også at være, at mangler kunne udbedres på stedet. Et brugt arbejdsskur 2x7 meter blev en uvurderlig hjælp for inspektionen. Med elektricitet indlagt, en masse værktøj og et velassorteret udvalg af reservedele, rengøringsmidler og forbrugsartikler blev ”skurvognen” næsten en garanti for at alle lejrens mangler kunne udbedres på stedet, før inspektionen tog hjem. Naturligvis var der reparationer, der krævede fagfolk, men så blev kommende lejere adviseret pr.
I 1990´ blev Egegårdens yderbeklædning pillet af, væggene blev udefra gjort dobbelt så tykke og kraftigt isoleret, hvorefter nye yderbrædder blev skruet på. Hvalsø Tømmerhandel, der leverede materialerne, regnede ud, at Egegårdens brædder lagt i forlængelse af hinanden ville række 7 kilometer. Dette meget store arbejde, der også omfattede nye vinduer i hele lejren og farveskift fra sort til svenskrød, blev igen udført af frivillige fra FDF Tårnbykredsen.
Det sidste store arbejde, var renoveringen af toiletterne og nye store el-vandvarmere, toiletter ændret fra 8 til 5, brusere ændret fra 2 til 4. Samtidig trådte nye bestemmelser om brandsikring. Der blev etablet nyt brandalarmsystem, nye brandslanger og håndsprøjter. Brandsikringen var bekostelig og kom samtidig med toiletrenoveringen; selv om arbejdet var dels frivilligt, dels professionelt,så måtte Egegården lukke i en periode.
Skoven omkring Egegården var oprindelig nåleskov, men de kraftige storme medførte særdeles kraftige stormfald af træer. Nyplantningerne blev især Ahorn og Egetræer, og det er stadig Skjoldnæsholm Skovdistrikt, der forestår den professionelle skovdrift.
Dyrelivet i skoven ser lejerne kun lidt til. Mange mennesker larmer for meget, men den der, der går alene, kan opleve rådyr, egern, ræv, hare og grævling og mange fugle, især fasaner, skovskader og mange mindre fugle.